0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jerome Favre/EPA/Ritzau Scanpix
Foto: Jerome Favre/EPA/Ritzau Scanpix

University of Hong Kong vil af med Jens Galschiøts mindesmærke, der har stået på matriklen siden 1997.

Kulturmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kontroversielt dansk kunstværk får det røde kort af Kina –udenrigsministeren bør »slå i bordet« ifølge danske politikere

Kulturmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En knap 25 år gammel og otte meter høj skulptur lavet af den danske kunstner Jens Galschiøt forlanges nu fjernet fra det største universitet i den kinesiske region Hongkong, hvor værket har opholdt sig siden 1997. Det skriver Politiken.

Jens Galschiøts skulptur forestiller forvredne, livløse menneskekroppe og er skabt til minde om ofrene for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Det minde vil University of Hong Kong dog ikke længere lægge hus til, og hvis værket ikke er fjernet inden onsdag, vil universitet derfor ifølge Politiken betragte kunstværket som hjemløst og håndtere det på »en måde, som det anser for passende«.

Mens danske politikere kræver indgriben fra udenrigsminister Jeppe Kofoed (S), er også Jens Galschiøt oprørt over nyheden.

»Jeg synes, at den danske regering bør indkalde den kinesiske ambassadør til samtale og spørge, hvad Kina har gang i,« siger den danske kunstner til Politiken og erklærer sig »fuldstændig chokeret« over universitetets udmelding.

Afspejler »frygt og selvcensur« i Hongkong

Opfordringen til Jeppe Kofoed om øjeblikkeligt at afkræve kineserne svar på det, der ligner dødsdommen over et historisk og delvist systemkritisk værk, bakkes i første omgang op af fire partier.

»Vi skal som minimum have skulpturen, så den ikke bliver ødelagt, og politisk er det også nødvendigt at slå i bordet« siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til Politiken, hvortil Frie Grønnes Uffe Elbæk, Radikale Venstres Martin Lidegaard og Dansk Folkepartis Søren Espersen stemmer i.

Også menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har sagen på radaren. Her mener den midlertidige direktør for organisationens danske afdeling, Dan Hindsgaul, at universitetets ønske om at fjerne skulpturen klart afspejler, »hvordan frygt og selvcensur har spredt sig i kølvandet på angrebet mod borgerrettigheder i Hongkong«.

Politiken har i en kort skriftlig kommentar fået Jeppe Kofoeds foreløbige syn på sagen.

»Friheden til fredeligt at ytre sig – gennem tale, kunst eller andre midler – er en helt fundamental rettighed for alle mennesker. Det gælder også i Hong Kong,« skriver udenrigsministeren til avisen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce